Bedrageri – straffelovens § 279
Sager om bedrageri er omfattet af nogle nyere regler om udvidet adgang til samfundstjeneste og afsoning i hjemmet med fodlænke.
Udgangspunktet er selvfølgelig, at du er uskyldig og skal frifindes. Men din forsvarsadvokat skal kende disse regler, så du selv ved bedrageri for flere millioner kroner har gode chancer for at komme hurtigt igennem sagen på en måde, hvor du ikke skal i fængsel. Så du kan komme tilbage til et liv uden problemer.
Vi ringer gerne til dig - diskret og hurtigt. Udfyld herunder:
Området ledes af forsvarsadvokat Camilla K. Puggaard som er en af landets mest erfarne advokater i at bistå personer, som er mistænkt, sigtet eller tiltalt for bedrageri. Ring til os både dag og aften på 50 51 91 31, hvis du fortroligt og uforbindende vil drøfte din sag. Ring også gerne om aftenen.
Vi kan blive beskikkede advokater, så vi ikke sender dig en regning.
Bedrageri er den type af økonomisk kriminalitet, som der oftest rejses sigtelse for. Derfor resulterer efterforskningen også ofte i, at sagen helt frafaldes. Det er altid vores første prioritet at undersøge om der er argumenter for, at sagen kan blive droppet.
For selvom du senere måtte opnå en frifindelse, så er det ikke sjovt, at skulle igennem et forløb i retten.
Nedenfor kan du læse mere om de spørgsmål som ofte stilles i tilknytning til en sigtelse for bedrageri, men du er altid velkommen til i stedet for at ringe eller skrive. Vi er ved telefonen kl. 8 - 22 alle dage.
Bedrageri påstås ofte af politiet
Bedrageri er sammen med dokumentfalsk den type af økonomisk kriminalitet, som der oftest rejses tiltale for.
Advokat Camilla K. Puggaard og advokat Morten Bjerregaard har ført et meget stort antal af sager om bedrageri.
Senest har Camilla K. Puggaard været forsvarsadvokat i sagerne vedrørende påstået svindel i forsvaret og sagen vedrørende Svendborg Sygehus, ligesom hun sammen med Morten Bjerregaard fører sagen, hvor mere end 10 personer er varetægtsfængslet i Jylland for påstået momssvindel vedrørende biler.
Advokat Morten Bjerregaard fører også løbende nogle af landets største sager om påstået bedrageri, og er bl.a. forsvarer for en af de sigtede i den meget omtalte sag om påstået svindel for et trecifret millionbeløb i Socialstyrelsen.
Sagerne spænder altså utrolig bredt, og mellem de store sager fører vi også sager om bedrageri for helt almindelige danskere. Sager som heldigvis aldrig når mediernes bevågenhed.
Det kendetegner en sag om bedrageri, at omfanget ofte pustes ofte op af myndighederne. Derfor er der i sager om påstået bedrageri ofte mulighed for en væsentlig tilskæring af sagen, så du enten bliver hurtigere frifundet, eller i hvert fald får en markant lavere straf end politiet i første omgang har lagt op til.
Et andet eksempel på en sagstype, hvor vi har forsvaret erhvervsfolk i sager om påstået bedrageri, er de sager politiet kalder leasingbedrageri. Her påstår politiet, at der sælges fiktive varer, eller tjenesteydelser, som finansieres i en bank eller i et leasingselskab på baggrund af en faktura. Banken eller leasingselskabet udbetaler herefter lånebeløbet, og leasingydelserne betales i første omgang. Hvis leasingydelserne herefter ophører skyldes det ikke nødvendigvis, at det fra starten var hensigten ikke at betale de samlede ydelser. Dette kan skyldes betalingsvanskeligheder, og det er ikke strafbart. Det skal din forsvarsadvokat være bekendt med, herunder de forskellige typer af leasingarrangementer som finansiel leasing og operationel leasing. Det er en forudsætning for at kunne argumentere korrekt i forhold til de loyale forretningsmæssige omstændigheder, som kan styrke din sag og føre til en frifindelse. Advokat Morten Bjerregaard har ført disse sager og kender argumentationen.
En sigtelse for bedrageri kan også ramme for eksempel en virksomhedsejer i kombination med anklager om IT-kriminalitet. Det kan for eksempel være, fordi det påstås, at direktøren har udbudt varer i fysiske annoncer og på internettet uden at have til hensigt at levere, selvom betaling blev modtaget. Vi har ført en del af disse sager.
Påstået kreditbedrageri
Både forsvarsadvokat Camilla K. Puggaard og Morten Bjerregaard har også haft mange sager om påstået kreditbedrageri. Det er sager, hvor en virksomhed eller privatperson optager et lån - for eksempel et såkaldt Kvik-lån - og hvor politiet er af den opfattelse, at låntageren ikke havde til hensigt at betale. Disse sager kan ofte føre til frifindelse, fordi efterfølgende betalingsproblemer ikke er strafbare i sig selv.
Forsikringsbedrageri
På det private område opstår bedrageri sagerne ofte, fordi et forsikringsselskab foretager en politianmeldelse som konsekvens af, at de ikke tror på en anmeldt forsikringsbegivenhed. Dette kaldes forsikringsbedrageri. Det er myndighederne som bærer bevisbyrden, og der skal mere til at blive dømt for forsikringsbedrageri end til at forsikringsselskabet kan tilbageholde en udbetaling af forsikringssummen. Advokat Morten Bjerregaard har ført mange af disse sager, der ofte indeholder en argumentation omkring hvordan skaden er opstået og også kan aflede sager om påstået brandstiftelse.
Et andet eksempel på sager om bedrageri mod private, hvor advokat Morten Bjerregaard er forsvarsadvokat er sager, hvor private beskyldes for at have sat for eksempel Iphones, computere og andre tablets og telefoner til salg via nettet og modtaget betaling uden at have til hensigt at levere varen. Det kan opleves meget krænkende at blive beskyldt for selv at have påsat en brand eller arrangeret et tyveri. Et eksempel på dette var indehaveren af en restaurant i Vejle, hvor politiet påstod, at han havde påsat en brand på sin egen restaurant for at opnå udbetaling af en forsikringssum. En sag politiet senere måtte droppe.
Formueforbrydelse
Overordnet set er bedrageri en såkaldt formueforbrydelse, som består i, at man ved at vildlede nogen får dem til at handle anderledes end de ellers ville, og dermed fremkalder et uberettiget økonomisk tab hos andre og hos sig selv en vinding. Den såkaldte vinding skal være sket forsætligt. Det vil sige, at en uagtsom vildledning ikke falder ind under straffelovens § 279.
Kendte sager har for eksempel været en berømt fodboldspiller, der blev beskyldt for at anvende en venindes kreditkort til spil på internettet, eller sagen hvor en kendt finansmand blev beskyldt for bedrageri for mere end 200 millioner kroner mod en fond.
Andre eksempler kan være de påståede ”annoncehajer”, der kan dømmes for bedrageri. I en straffesag mod en påstået annoncehaj blev en administrerende direktør for eksempel anklaget for dette.
Straffelovens § 279 om bedrageri er sålydende:
For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.
Forsvarsadvokat Morten Bjerregaard i DR2 i forbindelse med sagen om de anonyme vidner:
Her kan du læse Morten Bjerregaards debatindlæg om anonyme vidner i Politiken, en problemstilling som desværre fortsat er relevant.