Camilla Puggaard, Advokat, møderet for landsret
Telefon: 22 11 15 94
Camilla Puggaard er højt specialiseret forsvarsadvokat, og hun har gennem de sidste 10 år ført alle typer straffesager ved domstole i hele landet.
Camilla har bred erfaring med strafferet, og hun har i de senere år særligt fokuseret og specialiseret sig i sager om økonomisk kriminalitet og voldtægt.
I alle sager om økonomisk kriminalitet – dokumentfalsk, bedrageri, databedrageri, underslæb, tyveri, røveri, moms- og skattesvindel - får du en dygtig forsvarer i Camilla. Camilla er omhyggelig, grundig og professionel. Hun sætter en ære i at gennemgå sagen omhyggeligt med dig, vejlede dig løbende og give dig det bedste forsvar i retten.
I sager om voldtægt og seksuelle krænkelser er det væsentligt, at du vælger en advokat allerede fra sagens start, som kan vejlede og rådgive dig om processen og den bedste strategi. Det er ofte væsentligt i disse sager, at du får lejlighed til at gennemgå anmelderens forklaring og blive bekendt med sagens øvrige dokumenter, inden du selv afgiver forklaring til politiet.
Under sagens efterforskning står Camilla til rådighed, og hun rådgiver om, hvorvidt du skal og bør udtale dig i sagen, ligesom hun deltager i afhøringer hos politiet. Særligt i sager om voldtægt og seksuelle krænkelser har Camilla gode erfaringer med at deltage i afhøringer og få politiet til at opgive sagen.
Camilla har været forsvarer i nogle af de største sager om økonomisk kriminalitet i Danmark, heriblandt sagen om bedrageri på Sygehus Lillebælt, sagen om skattesvindel med leasingbiler og sagen om bedrageri om i Forsvarets Ejendomsstyrelse.
https://www.tvsyd.dk/kolding/tre-maend-gik-sammen-om-at-svindle-sygehus-for-millioner