Dokumentfalsk – straffelovens § 171 og § 172
Dokumentfalsk er sammen med sager om bedrageri og skattesvig den sagstype vi møder mest. Ofte er disse sager en misforståelse, og vi går først efter at få politiet til at droppe sagen, så du helt undgår en retssag.
Vi ringer gerne til dig - diskret og hurtigt. Udfyld herunder:
Selv hvis der er et problem, så er sager om dokumentfalsk omfattet af nogle regler om udvidet anvendelse af såkaldt betinget straf (så du kun skal afsone, hvis du gør det igen) kombineret med samfundstjeneste. Og så kommer du ikke i fængsel. Din forsvarsadvokat i sådan en sag, skal kende disse regler.
Dokumentfalsk og bedrageri
Sager om dokumentfalsk er ofte knyttet sammen med anklager om bedrageri.
Dokumentfalsk er reguleret i straffelovens § 171. Dokumentfalsk indebærer at gøre brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold.
Med at "skuffe" i retsforhold menes, at den som præsenteres for dokumentet handler anderledes end vedkommende ellers ville have gjort, hvis dokumentet havde været retvisende og den forurettede derved stilles økonomisk dårligere.
Eksempler kan være en bank der udbetaler et lån på grundlag af en falsk garanti, eller at formå en togkonduktør til at lade en passager rejse ved forevisning af en falsk/manipuleret elektronisk billet.
Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder som bestemt til at tjene som bevis.
Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne.
Nedenfor er nogle andre eksempler, som ofte udgør dokumentfalsk:
Forfalskning af underskrifter: Dette kan omfatte at efterligne en persons underskrift på et dokument uden deres samtykke for at give det en falsk legitimitet.
Falske identitetsdokumenter: Dette kan omfatte at fremstille falske pas, kørekort eller ID-kort for at udgive sig for at være en anden person.
Ændring af kontrakter: At ændre vilkår eller detaljer i en kontrakt efter at den er blevet underskrevet for at opnå en uberettiget fordelagtig position.
Falske akademiske dokumenter: At fremstille forfalskede eksamensbeviser, universitetsdiplomer eller certifikater for at give udtryk for at have opnået en bestemt eksamen - typisk for at forsøge på uretmæssigt vis at komme ind på en bestemt uddannelse eller opnå en bestemt ansættelse eller lignende.
Ændring af dokumentdatoer: At manipulere datoer på dokumenter for at ændre kronologi eller tidsrammer og skabe falsk oplysning om et tidsforløb.
Falske kvitteringer: At forfalske kvitteringer eller regninger for at opnå refusion eller kompensation.
Falske finansielle dokumenter: Dette kan omfatte at forfalske bankudskrifter, skattepapirer eller andre finansielle dokumenter for at skjule indtægter eller opnå en uberettiget økonomisk situation, f.eks. et lån, en investering eller en kredit.
Falske medicinske dokumenter: At fremstille forfalskede lægeerklæringer eller medicinske rapporter for at opnå lovligt forfald.
Falske ejendomsdokumenter: Dette kan omfatte at manipulere ejendomsdokumenter som skøder eller lejekontrakter for at opnå uberettiget lån, lejeperiode eller andet.
Falske reklamationer: At fremstille falske skader eller tab i forsikringskrav for at opnå større udbetalinger.
Dokumentfalsk
Din forsvarsadvokat skal derfor i sager om dokumentfalsk og bedrageri også have et indgående kendskab til formueretten, hvilket advokat Camilla Puggaard også har fra sin tid i Philip & Patnere (nu Bech Bruun). Der skal stikkes til Politiets formodninger, som ofte retter sig imod, at dokumenter forfalskes med det formål, at et selskab eller firma skal fremtræde med en større egenkapital end det reelt har. Formålet påstås ofte at være, at overbevise leverandører om en høj indre værdi for at opnå kredit med hensigt om bedrageri. Ofte mistænkeliggør Politiet også situationen, hvis en sigtet har ledet flere selskaber. Men det kan der som bekendt være en lang række fornuftige forretningsmæssige grunde til.
Advokat med den rette ekspertise
Advokat Camilla K. Puggaard har den fornødne ekspertise også inden for formueret og selskabsret til at være din forsvarsadvokat i sager om dokumentfalsk. Du kan kontakte hende på 50 51 91 31.
Straffelovens § 171 og § 172 om dokumentfalsk er sålydende:
”§ 171. Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.
Stk. 2. Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder som bestemt til at tjene som bevis.
Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne.
§ 172. Straffen for dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Er dokumentfalsk af særligt grov karakter, eller er et større antal forhold begået, kan straffen stige til fængsel i 6 år.