Hvidvask

Hvidvask har nu sin egen bestemmelse i straffelovens § 290 a.

Hvidvask er typisk at overføre penge, som direkte eller indirekte er udbytte af noget, som Politiet eller SKAT påstår er en strafbar handling. Det kan f.eks. være tale om penge, som politiet påstår kommer fra f.eks. underslæb, skatteunddragelse, bedrageri, korruption eller insiderhandel.

Det kan også være at skjule penge tjent ved en påstået momskarussel eller ulovlig virksomhed.

Hvidvask er pt. et fokusområde for anklagemyndigheden.

Straffen kan stige til fængsel i 8 år , når hvidvasken er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.

Advokat Morten Bjerregaard og advokat Camilla Puggaard er pt. forsvarer i en del af disse sager.

Falske leverandører

Den mest normale form for påstået hvidvask er, at der er oprettet et selskab som sælger lovlige ydelser, f.eks. rengøring, vikarservice, slik eller lignende.

Politiets mistanke retter sig ofte mod, at der består et set-up med udstedelse af fiktive fakturaer for levering af arbejdskraft, varer eller ydelser. Altså at der udstedes fakturaer til leverandører som ikke eksisterer i virkeligheden. Politiets påstand i disse sager er, at fakturaerne ikke betales til de påståede leverandører, men at pengene i stedet overføres til en bagmand. Herved ser det ifølge politiet ude til, at virksomheden har fradrag for en ydelse, som ikke er leveret så der ikke betales skat, samtidig med at pengene overføres til konti som bagmanden råder over – ofte i udlandet.

Vekselkontor

Ofte er der også tale om sager rettet mod et vekselkontor.

Typisk påstår Bagmandspolitiet, at et vekselkontor benyttes til at hvidvaske kontanter fra påståede strafbare aktiviteter. Dermed sløres det kriminelle udbytte via en omveksling. Men ofte ender disse sager med tiltalefrafald eller frifindelse, da disse sager er sværere at bevise.

Derfor skal din advokat være opmærksom på at du normalt kan få nedlagt navneforbud i sagen, og retsmøderne kan efter omstændighederne afholdes for lukkede døre.

Mange tror at hvidvask nødvendigvis er kompliceret, men du kan også komme i problemer ved rene misforståelser. Nogle typer af virksomheder, som for eksempel banker, vekselkontorer og revisorer har pligt til at underrette staten, hvis de får mistanke om hvidvask.

Hvidvask kan vedrøre udbytte (“fortjeneste”) ved noget strafbart – f.eks. at få penge tjent ved sort arbejde til at fremtræde som lovligt tjente penge. Eller at i udgangspunktet lovligt arbejde honoreres med sorte penge og fortjenesten fjernes ved falske fakturaer, hvor beløbet i stedet overføres til konti, som bagmændende råder over som beskrevet ovenfor. Der vil være en såkaldt førforbrydelse, hvorfra udbyttet stammer.

Hvidvask kan også straffes i Danmark, hvis der er tale om hvidvask af udbytte af en strafbar lovovertrædelse, der er begået i udlandet, herunder tilfælde, hvor førforbrydelsen ikke er undergivet dansk straffemyndighed. Det er tilstrækkeligt, at førforbrydelsen ville have været strafbar efter dansk ret, hvis en tilsvarende handling var foretaget i Danmark.

En særlig regel er straffelovens § 290 b.

Den beskriver, at med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den, der som medlem af direktionen eller bestyrelsen i et såkaldt systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) gør sig skyldig i overtrædelse af § 373, stk. 6 eller 7, i lov om finansiel virksomhed.

Med fængsel indtil 3 år straffes den, der som medlem af direktionen eller bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) gør sig skyldig i en overtrædelse omfattet af § 78, stk. 2, i hvidvaskloven.

Bestemmelsen giver mulighed for at idømme en højere straf end efter de bestemmelser i lov om finansiel virksomhed og hvidvaskloven, der henvises til i bestemmelsen.

En sådan forhøjelse af strafferammen for ledelsesmedlemmer i SIFI’er er begrundet med, at SIFI’er har en særlig betydning for det finansielle system og dets stabilitet.

Derfor påhviler der ledelsen i SIFI’er et vidererækkende ansvar end ledelsen i andre finansielle virksomheder.

Finanstilsynet udpeger hvert år såkaldte SIFI’er i Danmark.

De nævnte overtrædelser i lov om finansiel virksomhed angår direktions- og bestyrelsesmedlemmers mv. undladelse af at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse (§ 373, stk. 6) og afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til offentlige myndigheder m.v. og grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed (§ 373, stk. 7).