Voldtægt

Voldtægt er tit to forskellige opfattelser af en situation - og så fører det til frifindelse

En af de ulykkelige omstændigheder ved de voldtægtssager, hvor parterne kender hinanden i forvejen, og hvor der ikke har været vold eller trussel om vold involveret, er, at mange tror, at den ene part lyver.

Som forsvarsadvokater har vi mange gange erfaret i retten, at begge parter selv har den opfattelse, at de taler sandt.

Derfor opnår vi i langt de fleste tilfælde en ren frifindelse i de sager som angår såkaldt kontaktvoldtægt.

Ny samtykkelov opstiller hvornår noget ikke er voldtægt, og det bliver dermed lettere  for en advokat at argumentere for frifindelse

I den politiske aftale omkring regler for voldtægt fra ultimo 2020 står direkte, at handlinger, der kan være udtryk for et samtykke til samleje, vil f.eks. kunne være kys, berøringer, nydende lyde eller relevante bevægelser, f.eks. at man vender sig mod den anden person, selv hjælper til med at tage sit undertøj af, udfører samlejebevægelser eller lignende.

Hermed vil det for en forsvarsadvokat formentlig i fremtiden blive lettere at få en person tiltalt for voldtægt frifundet end i dag.

Simpelthen fordi en forsvarsadvokat vil kunne lægge spørgsmålene op ad de eksempler, som gives i den politiske aftale:

“Hvorfor troede du, at hun gav samtykke”?

Kyssede i?

Rørte hun også ved dig?

Sagde hun nogle lyde, som du opfattede på en bestemt måde?

Når du bevægede dig mod hende, bevægede hun sig så også mod dig?

Hermed gives guidelines for en spørgsmålsramme, som kan føre til flere frifindelser.

Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er regulseret i straffelovens § 216, stk. 1, og voldtægtslignende forhold, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1.

Anvendelsesområdet og rækkevidden af den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse er et såkaldt anklagerfagligt fokusområde i 2021. Det må derfor forventes, at anklagemyndigheden for at prøve sagerne af også rejser "tynde" sager, hvilket giver grundlag for endnu flere frifindelser.

Derfor er sag om voldtægt anderledes og derfor flere frifindelse i sager om voldtægt

Voldtægtssager hvor parterne kender hinanden i forvejen ofte adskiller sig fra langt de fleste andre straffesager.

Forskellen består i, at både tiltalte (typisk manden) og den muligt forurettede (oftest kvinden) begge har en oplevelse af, at de taler sandt. Simpelthen fordi de oplevede situationen forskelligt.

Derfor er det også helt forkert at se en voldtægtssag som et spørgsmål om enten falsk anklage eller voldtægt. For sådan er det slet ikke.

Og derfor er det også fornuftigt, at den politiske aftale også nævner ordret, at uskyldsformodningen stadig er gældende, og at det fortsat er anklageren, der skal løfte bevisbyrden, hvis der skal fældes en dom.

Kvinden har den opfattelse, at hun – af den ene eller anden grund – ikke var i stand til at sige fra, og at akten derfor ikke var frivillig. I nogle tilfælde måske fordi hun fortrænger, at realiteten er, at hun har fortrudt.

Manden derimod har den opfattelse, at kvinden ved sin adfærd gav udtryk for, at hun også ønskede, at akten skulle finde sted.

Pointen er, at spørgsmål om voldtægt ikke bare er påstand mod påstand. Det er også reel opfattelse mod reel opfattelse.

Og hvis man skal dømme strafferetligt for voldtægt, så skal den person, der dømmes, selvfølgelig på gerningstidspunktet have haft den opfattelse, at han gjorde noget, som kvinden ikke var indforstået med.

Bjerregaard Advokatfirma har skrevet en række indlæg i Politiken om fejlopfattelser vedrørende voldtægt og den nye såkaldte samtykkelov. Du kan læse nogle af dem her:

Hvad skal vi med en samtykkelov? Ufrivillig sex er jo allerede forbudt